Valg af den rigtige autostol

 

Vores autostole er inddelt i grupper efter barnets vægt, da alderen alene er et upræcist mål ved valg af den rigtige autostol. Vægten som klassificering bruges også som industrinorm. Sikkerhedstip: Lad være med at købe en autostol, der er for stor til barnet. Sørg for, at den virkelig passer til barnets vægt, da sikkerheden er betinget af valg af den rigtige stol.




Hvornår skal autostolen skiftes?

  • Skift fra en autostol i gruppe 0+ til én i gruppe 1, når barnet kan sidde selv, vægtgrænsen på 13 kg er overskredet, eller barnets hoved er højere end babystolens kant.
  • Skift fra en autostol i gruppe 1 til én i gruppe 2-3, når vægtgrænsen er overskredet, eller når barnets øjenhøjde befinder sig over autostolens kant.
 
Den europæiske testnorm ECE R 44 foreskriver, at autostolen skal anvendes bagudrettet, til barnet vejer 10 kg (Gruppe 0) eller 13 kg (Gruppe 0+).Vi anbefaler at anvende autostolen imod kørselsretningen så længe som muligt, til barnet vejer 13 kg, eller til dets hoved er højere end babystolens kant. Nogle specielle autostole kan også anvendes bagudrettet indtil ca. 18 kg (cirka 4 år).med specielle bagurdrettede stole, der hovedsagelig sælges i Sverige. De skal dog monteres af uddannet specialpersonale. Denne type autostole skal bruge særlige forankringstropper til sikring af stolen og passer derfor ikke til alle biler, da de generelt er større. Kontakt venligst vores kundeservice for yderligere informationer.
 

Hvorfor hører nogle autostole til flere grupper?

Autostole, som hører til flere grupper eller kombinations-autostole, kan indstilles og vokser så at sige sammen med barnet. Vi har bragt disse autostole op på et nyt sikkerheds- og komfortniveau, så de er blevet til et attraktivt valg for mange forældre og bedsteforcldre.

Hvorfor købe en gruppespecifik autostol?

Gruppespecifikke autostole passer optimalt til barnets vægt. Endvidere har de ekstra komfort og anvendelsesmuligheder:

  • Babystole i gruppe 0+ er nemme at bære og kan anvendes derhjemme, i bilen og som del af et travel-system.
  • Autostole i gruppe 1 har forskellige sidde-, hvile- og sovepositioner, som er nemme at indstille, selv mens barnet sidder i stolen.

Undgå genbrugte autostole

Du kender ikke den brugte autostols forhistorie, og vi kan kun råde dig til at undgå risikoen ved at bruge en autostol, som muligvis har en ulykke bag sig, eller som måske mangler vigtige dele.