Sikkerhedsfunktioner


Kontrol af energifordeling
Hvis der sker en ulykke, indvirker der ekstrem fysikalske kræfter, som i værste tilælde kan komme op over et ton.

Mens alle tilbageholds- og sikkerhedssystemer i bilen hovedsageligt er indrettet til voksne, ligger kernekompetencen for BRITAX RÖMER i udvikling og optimering af sikkerheden for børn i bilen.




Det betyder, at vi forsker i kræfterne, som kan indvirke på barnet ved en ulykke, og udvikler løsninger til at reducere dem til et minimum for derved at garantere den bedste mulige beskyttelse.


Her finder du eksempler på vores sikkerhedsfunktioner


ISOFIX med antivip-system:
ISOFIX, sikkerhedssystemet, som i dag er blevet international standard for montering af autostole, og som udgør forbindelsen mellem stolen og bilen med standardiserede forankringer. Dette system minimerer monteringsfejl og giver optimal sikkerhed på grund af den faste forbindelse mellem autostolen og bilens chassis.
Det reducerer også autostolens rotations- og sidebevægelse ved hjælp af støttebenet eller topforankringen (universel eller semi-universel godkendelse).

Siden vi sendte den første autostol på markedet med ISOFIX, har vi videreudviklet dette system og gjort det endnu mere sikkert. Vores antivip-system (Pivot Link) er del af vores tekniske program, som vi kalder kontrolleret energifordeling (Energy Management Control), som betyder, at kræfterne, som indvirker på barnet ved en kollision, af- eller omledes væsentligt.

Antivip-systemet bruger ISOFIX-forbindelsen, men konnektorerne har form som et L – og hjælper dermed med til, at barnets fremadgående bevægelse i stolen reduceres væsentligt, og kræfterne ledes nedad til bilens sæde. Det betyder en reduceret belastning af barnets krop og nakke.

Understøttende ISOFIX-dele:

Støttebenet
Støttebenet støtter autostolen i bunden af bilen og giver den ekstra stabilisering. Derved reduceres autostolens rotationsbevægelse til et minimum. Da nogle nyere biler også har opbevaringsplads i bunden, bedes du se efter i køretøjs-listen, om det er sikkert at anvende støtteben i din bil.

Topforankring
Topforankringen er en ekstrasele, som fastgøres foroven på autostolen og forbindes med forankringspunkterne i bilen. Ligesom støttebenet begrænser den autostolens rotationsbevægelse.


Fastgøringsmulighederne TopTether, som leveres af bilproducenterne:

  • på hattehylden
  • i bagagerumsgulvet
  • bag ryglænet

I bilens instruktionsbog kan du se, om der er monteret topforankringspunkter i din bil.



Specialskulderpolster
Vores special-skulderpolster kontrollerer barnets bevægelsesforløb inden for selesystemet med de særlige isolerings-elementer og reducerer derved belastningen i skulder og bryst-området betydeligt.

Sidekollisionsbeskyttelse
25% af alle ulykker er sidekollisioner. Og netop ved denne type ulykker kræves der ekstra beskyttelse for barnet. Derfor har vi udviklet autostole med optimal sidekollisionsbeskyttelse,
som dækker både hoved og bryst. Takket være de dybe, polstrede sidestykker reduceres belastningen så meget som muligt i tilfælde af en ulykke.

Click & Safe™
Hvor tit har du ikke været bekymret for, om dit barn er spændt sikkert fast i autostolen? Undersøgelser bekræfter, at mange seler er indstillet for løst. Den akustiske fastspændingshjælp Click & Safe™ hjælper dig med at indstille selesystemet rigtigt til barnet, indtil selen sidder tæt, men uden spændinger.


Sikkerhedstip:

Læs altid brugsvejledningen, som følger med autostolen, omhyggeligt igennem, så du undgår monteringsfejl. Hvis du har brug for yderligere vejledning, bedes du kontakte personalet i specialforretningen eller henvende dig direkte til vores kundeservice.