Britax Römers feedback til Forbrugerrådet Tænks test af JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT (udgivet 02/2018)

Hvad blev testet

I Forbrugerrådet Tænks test af cykelstole til børn fra februar 2018 blev Britax Römers JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT testet.

Hvad blev ikke testet

JOCKEY2 COMFORT blev ikke testet af Forbrugerrådet Tænk. Denne cykelstol kom på markedet i januar 2018 i et nyt design og erstatter JOCKEY COMFORT.

Forbrugerrådet Tænks resultater

I Forbrugerrådet Tænks test af cykelstole til børn fra februar 2018 har JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT fået karakterer mellem X og X. Blandt rigtigt mange virkeligt positive testresultater falder det i øjnene, at de åbningskræfter til selelåsen, som er påkrævet i henhold til EN14344:2004, ikke er opfyldt ifølge Forbrugerrådet Tænk. JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT blev testet i 2007 af Tysklands Stiftung Warentest med en identisk selelås. Begge produkter fik dengang karakteren "God" – også inden for sikkerhed – og JOCKEY COMFORT var testvinder.

Kommentar fra Britax Römer

Hos Britax Römer står vi bag vores meget populære og sikre produkter JOCKEY COMFORT og JOCKEY RELAX. Produkterne, der har identiske selelåse, findes på markedet i hundredtusindvis og har bevaret deres position der.

Standarden foreskriver, at åbningskræfterne til selelåsene anvendt på JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT skal ligge mellem 40 N og 60 N (4 kg og 6 kg). Selelåsen skal altså åbne ved en konstant trykkraft (på udløsermekanismen) på mellem 40 N og 60 N. Den må ikke åbne ved mindre end 40 N og må heller ikke kræve mere end 60 N for at åbne.

Jockey Comfort Ill. 1

Ill. 1: Ifølge standard EN14344:2004 skal åbningskræfterne til selelåse ligge på mellem 40 N og 60 N (4 kg og 6 kg).

JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT overholder denne standard. De selelåse, som vi anvender, udviser konsekvent åbningskræfter på mellem 40 N og 60 N (4 kg og 6 kg), hvilket bekræftes af den uafhængige inspektionsmyndighed TÜV Rheinland (senest d. 21. marts 2016 med en åbningskraft på 49 N) og af vores regelmæssige, interne tests.

Britax Römer har modtaget forhåndsoplysninger fra udbyderen af Forbrugerrådet Tænk og også kommenteret disse, hvoraf det fremgår, at Forbrugerrådet Tænktester åbningskræfterne på selelåse på en anden måde end både TÜV Rheinland og Britax Römer.

Ligesom ved autostole til børn kan det i sjældne tilfælde forekomme, at børn selv kan åbne selelåsen på cykelstolen. Standard EN14344:2004 om cykelstole til børn foreskriver eksplicit, at åbningskræfterne skal ligge mellem 40 N og 60 N. Dette lader formode, at også børn kan åbne disse selelåse. Til orientering kan børn i 1,5-års alderen allerede trykke med en kraft på over 40 N.

Til trods for at der er i hundredtusindvis af benyttede børnecykelstole med denne selelås på markedet, er vi ikke bekendt med ulykker, der skyldes, at selelåsene er blevet åbnet af børn.

Hvordan klarer Britax Römer sig i test

Som førende producent af autostole og cykelstole til børn har Britax Römer i mere end 50 år arbejdet tæt sammen med europæiske myndigheder for at sikre, at love og standarder er så opdaterede og sikre som muligt. Derudover råder Britax Römer over et af verdens mest moderne kollisionstestanlæg til børneautostole samt interne tests og skræddersyede apparater til at teste børnecykelstole.

Den oprindelige standard EN14344:2004 til børnecykelstole blev udviklet i samarbejde med Britax Römers tekniske afdeling. Også cykelstolene JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT med selelåsen i den nuværende konstruktion blev fra starten udviklet og testet i henhold til EN14344:2004.

Mange af testkravene til børnecykelstole – først og fremmest også med hensyn til selesystemet – er overtaget fra standarden ECE R44 om autostole til børn. Også i ECE R44 bliver åbningskræfterne til selelåse testet under belastning. Det handler til syvende og sidst om sikkerheden for passageren, der holdes fast af selen og lægger en forspænding på selen. Det samme gælder i vores øjne for børnecykelstole, da der også her er en forspænding af selen, når barnet sidder i cykelstolen og er korrekt spændt fast. Derfor tester Britax Römer og TÜV Rheinland med en forspænding på selen, da dette svarer til en test med virkelige betingelser. Dette vises på illustration 2.

Vores interne testforsøg med selelåsen på JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT viser åbningskræfter med en middelværdi på 47 N og svarer dermed til standarden EN14344:2004 og de påkrævede åbningskræfter.

Jockey Comfort Ill. 2

Ill. 2: Britax Römer tester med en forspænding på 17,5 N (svarer til 1,75 kg). Vores interne testforsøg med selelåsen på JOCKEY RELAX og JOCKEY COMFORT viser åbningskræfter med en middelværdi på 47 N

Jockey Ill. 3

Ill. 3: Test af åbningskraften uden forspænding

Kontakt Britax Römer

Forældre kan uden bekymringer bruge deres Britax Römer børnecykelstol. Det er vigtigt at tale med børnene og forklare dem, at de ikke skal åbne selelåsen. Forældre, der alligevel er bekymrede, kan altid kontakte vores kundenservice.