Sikkerhedsinformation

Sikkerhedsinformation

Frivillig tilbagekaldelse af DUALFIX solgt i Nov. 2017-Mar. 2018

I marts 2018 udsendte Britax Römer en frivillig tilbagekaldelse af visse klassiske DUALFIX-autostole på grund af et potentielt sikkerhedsproblem med en komponent i disse autostole. Denne potentielt berørte komponent blev anvendt i produktionsserier, der er blevet solgt mellem 3. november 2017 og 22. mars 2018. Forældre, der har købt en DUALFIX i den periode, bedes kontakte contact@britax.com. Send venligst et billede af din serienummeretiket og en kopi af dit købsbevis.

Sådan finder du dit serienummer

Serienummeret ('Series NO.') findes på forsiden af autostolen under betrækket. Serienummeret begynder med 'M101A' og efterfølges af 14 tal. På billederne herunder kan du se, hvordan du fjerner autostolens betræk og finder serienummeret.

  • 1. Træk hovedstøtten op i den højeste position.
  • 2. Træk op i flappen mellem skulderpuderne, og læg den op.
  • 3. Du bør nu kunne se en del af den hvide skal. Åbn de to knapper på betrækket under selen (én i venstre og én i højre side), og træk ned i betrækket for at blotlægge mere af skallen.
  • 4. Serienummeret findes på autostolens skal.

 

Britax Römer har identificeret årsagen til dette potentielle problem og kan bekræfte, at DUALFIX-autostole uden for denne produktionsserie ikke er berørte. Den specifikke komponent anvendes ikke i nogen andre Britax Römer-produkter, herunder alle andre versioner af DUALFIX.